Man kan føle at man har travlt – der er meget man skal nå – ”Når jeg nu det hele”? Hvad med det jeg ikke når? Kan jeg måske nå det alligevel? Hvad nu hvis jeg presser mig selv lidt mere, så når jeg det måske….. Og det gør du sikkert! Helt sikker! Og det går sikkert rigtig godt i mange år – mange år.

 

Så pludselig en dag ligger du der – eller måske bryder du sammen i gråd – helt umotiveret – eller måske får du en gedigen hjertebanken eller bliver pludselig svimmel… Du tror måske, at du er ved at miste forstanden…. Men sagen er, at din krop sandsynligvis har snakket til dig i månedsvis – årevis – måske er den også begyndt at råbe til dig – men intet hørte du, fordi du havde for travlt med dit liv til at lytte. Du ville jo bare gøre dit bedste!

 

Når der så ikke er mere at hente i dig, så må kroppen gøre et eller andet.. bare et eller andet! OG det er så højt, at du ikke kan undgå at mærke det!

 

Kender du det – har du prøvet det – kender du en som har været der? Det har de fleste efterhånden og desværre så ser tendensen ud til at fortsætte.

 

Heldigvis så er der også en lille tendens til at søge det simple liv – slowfood – slow living – minimalistisk living osv.

 

Nå, men hvad gør man så når man pludselig ligger der? Går i panik? Søger læge? Kryber under dynen? Overvejer hele livet? Har du nogen til at hjælpe og støtte dig?

 

Når jeg får klienter ind i klinikken som står her – så forbereder jeg dem på, at det er en lang proces. Det er måske både 30, 40 og 50 års praksis der skal laves om. Hvordan håndterer du livet generelt – hvilke forventninger har du til livet og til dig selv? Måske er det forventninger som du har taget på dig helt tilbage i barndommen – det tager tid at lave om.

 

Helt sikkert kan du komme tilbage på arbejdsmarkedet hurtigt, når du liiiige har taget den med ro i et par uger og nervesystemet er faldet til ro. Men hvad så når presset starter igen og du ikke har lavet om på den måde du håndterer livet på? Igen og igen falder folk tilbage i suppedasen fordi de ikke har taget stressen alvorligt.

 

Du skal lære at tage en ting af gangen – du skal lære at være stille med dig selv – stille så du kan lytte til din krop og høre signalerne, høre og mærke hvad der føles ok og hvad der skal siges nej til. Gøre én ting af gangen, være nærværende. Ellers reagerer du bare på automatik – gør det du plejer, uden at mærke efter.
Din krop vil ikke mere!!! Den siger fra!

 

Der er flere forskellige indgangsvinkler til at vinke farvel for evigt til stress. Jeg har selv været der. Du skal starte med at tage dig selv alvorligt – lytte og mærke – tage dig tid. Og det er en stor udfordring for de fleste, for livet, venter det på mig? Hvad med jobbet, hvad med familien, hvad tænker de nærmeste??

 

Samtale og healing, ikke Bars at forglemme er fortræffelige værktøjer til at arbejde os frem til det menneske du er inde bag ved alt det tillærte (som tydeligvis ikke virker for dig, eftersom du er endt her). Vaner og tankemønstre skal revideres – ikke alt skal naturligvis kasseres – men genovervej, ligesom når du rydder op i garagen eller i klædeskabet – hvad skal beholdes og hvad skal smides ud. Hvad virker og hvad virker ikke?

 

Jeg tilbyder stresshåndtering uanset om du er endt under dynen eller kan mærke at det er meget tæt på – så ring eller skriv for en tid.